Jeg elsker, når der er god tid til morgenmad. Så bager jeg gerne boller, laver vafler eller pandekager. En lækker morgenmad kan sagtens være sund. I dag har jeg nydt disse bananpandekager med hindbær.
3-4 bananpandekager med hindbær (1 person)
1 banan
1 æg
1 spsk mel
1 knivspids kardemomme
1 knivspids salt
1 spsk let-knuste hindbær, gerne fra frost
Mos bananen og bland med de øvrige ingredienser. Steg pandekagerne i lidt olie på en pande og nyd dem lune.
Spis fx pandekagerne med sirup, skyr, bær, nødder eller hvad du foretrækker.