En god hjemmelavet pesto lavet på rødbeder og mandler har vist sig at være et stort hit. Så opskriften kommer her:
En portion pesto:
3 melllemstore rødbeder
30 g mandler
1 fed hvidløg, presset
2 spsk balsamico
1 spsk olivenolie
salt og peber
Kog rødbederne med skræl i 45-60 min. Tjek med en gaffel om de er møre. Rist mandlerne på en pande og blend dem groft i en blender. Smut skrællen af rødbederne, skær enderne af. Kom rødbeder, hvidløg, balsamico og olivenolie i blenderen og blend til pestokonsistens. Smag til med salt og peber.