Tag Archive | muffins

Rabarbermuffins

image

Rabarbermuffins er lig med sommer. Er man heldig at have rabarber i fryseren, kan man tilføre efteråret og vinteren et strejf af sommer. Prøv disse lækre muffins. Er du ikke så heldig at have adgang til rabarber, kan du i stedet bruge forskellige former for bær.

Ingredienser:
125 g. smør

200 g. sukker

125 g. mel

3 æg

300 g. rabarber (skåret i små stykker)

100 g. hakket, hvid chokolade

Pisk sukker og smør. Tilsæt et æg ad gangen og herefter mel.

Vend rabarberne i og fordel dejen i muffinsforme af fint papir eller i silikoneforme. Afhængig af formenes størrelse giver opskriften ca. 10-15 muffins.

Bages ved 200 gr. i ca. 20 min.

Blåbærmuffins med frosting

image

Disse muffins smager himmelsk og er meget nemme at lave. De kan varieres i det uendelige. Denne variant er med blåbær og mørk chokolade.

Blåbærmuffins:

125 g. smør

200 g. sukker

125 g. mel

3 æg

En håndfuld friske eller frosne blåbær

100 g. hakket, mørk chokolade

Pisk sukker og smør og tilsæt herefter et æg ad gangen. Rør mel i dejen. Vend bær og chokolade i dejen.

Fordel dejen i små papirforme eller silikoneforme. Afhængig af størrelsen på formene rækker opskriften til ca. 10-15 muffins.

Bag dem ved 200 gr. i ca. 20 min.

 Frosting:

100 g. flødeost

75 g. smør

250 g. flormelis

Lidt blåbær til at give smag og farve

Ovenstående ingredienser blendes og fyldes i en sprøjtepose.

De lækre muffins pyntes, når de er afkølede.