Tag Archive | tortillas

Sund wrap

image

Jeg har fået en lækker opskrift på en god wrap af min kollega, som er på Dukan-kuren. Jeg er ikke på kur, men jeg lader mig gerne inspirere til sunde måltider. Jeg har tilføjet revet gulerod, bagepulver og sesamfrø til opskriften, og hvorvidt det er “Dukan”, ved jeg ikke:-) Den lækre wrap blev fyldt med guacamole, salat og oksefars stegt med masser af krydderier.

1 wrap:

1 spsk. hvedeklid

2 spsk. havreklid

1 spsk. skyr

1 spsk. fintrevet gulerod

1 æg

1/2 tsk. bagepulver

salt

sesamfrø

Tænd ovnen på 200 gr. varmluft. Bland alle ingredienserne på nær sesamfrø. Smør dejen ud i en firkant (ca. 20*25 cm) i et tyndt lag på en bageplade med bagepapir. Drys med sesamfrø. Bag den i ovnen i ca. 15 min, evt. lidt længere. Den skal være blød så den kan rulles og let sprød på overfladen.

Fyld den nybagte wrap efter smag og behag.

image

Tip: Engang købte jeg altid et lille brev med tex mex krydderi, når jeg skulle krydre oksekød til en wrap eller tacoskaller. Men det gør jeg ikke længere, for det er så nemt at krydre kødet selv, og så ved jeg præcis, hvad der er i. Mens kødet steger på panden, krydrer jeg det med knust chili, stødt allehånde, spidskommen, cayennepeber, kanel, havsalt og peber. Når kødet er gennemstegt tilføjer jeg lidt tomatpure og citronsaft. Jeg smager til undervejs, så det bliver præcis så stærkt og krydret, som jeg ønsker, for det er jo smag og behag.

 

Reklamer

Chili con carne med masser af smag

image

Chili con carne er perfekt vinter-simre-mad. Jeg lavede denne chili con carne en iskold aften, og den blev nydt i dejligt selskab med fyldte rødvinsglas og lune tæpper.

Chili con carne til 4 sultne personer:

1 spsk. olie

1 løg, hakket

1 røde chili, finthakket

2 fed hvidløg, presset

450 g hakket oksekød

1 revet gulerod

1 tsk. stødt spidskommen

2 tsk. tørret, knus chili (smag til ift. hvor stærk du ønsker retten)

1 tsk. kanel

1 dåse tomatpure, 140 g

1 dl finthakkede, soltørrede tomater

2 dåser flåede, hakkede tomater

1,5 dl grøntsagsbuillon

2 dåser kidneybønner

20 g mørk chokolade, hakket

salt og peber

Svits løg, hvidløg og chili i lidt olie. Tilsæt det hakkede oksekød samt krydderier. Når kødet er brunet tilsættes den revne gulerod, soltørrede tomater, tomatpure, flåede tomater og buillon. Lad retten simre en halv times tid og smag den til. Til slut vendes bønner og chokolade i retten, og den varmes godt i gennem.

Forslag til tilbehør: Persille og cremefraiche, en sprød grøn salat, brød/ris/tortilla chips/ tacoskaller m.v.

Shawarma i tyrkiske fladbrød

image

Nogle gange er det dejligt med fast food i form af take away. Andre gange er det dejligt at lave sine egen fast food, så man ved præcis, hvad der er i. Her er en opskrift på shawarmas, som er rigtig nemme at lave. Jeg har købt fladbrødene, men har man lyst, kan man jo også selv bage dem.

2 personer

Kød:

250 g. tykstegsbøf af oksekød

1/2 tsk. stødt spidskommen

1/4 tsk. stødt kanel

1/4 tsk. stødt allehånde

1 fed presset hvidløg

1/2 tsk. tørrede chiliflager

1 tsk. salt

1 knivspids peber

1/2 spsk. olivenolie

Bland ovenstående ingredienser med kødet i en frysepose og lad det trække nogle timer eller gerne natten over. Steg kødet på en pande i lidt olie.

Fladbrød:

sprødt salat

salatløg

bredbladet persille

tomater

agurk

2 fladbrød

Dressing

1,5 dl. creme fraiche

1/2 fed presset hvidløg

salt og peber

Snit salaten og bland ingredienserne til dressingen sammen. Fordel grøntsager, dressing og kød i de to fladbrød og rul brødet sammen.

Tip:

I stedet for dressing kan der med fordel bruges hummus. Se opskriften her på bloggen.