Tag Archive | sandwich

Burgerboller

image

En af mine favoritretter er uden tvivl hjemmelavede burgere. Burgerbollerne skal helst være hjemmelavede, og fyldet kan varieres i det uendelige. Denne portion burgerboller blev serveret med hjemmelavet pulled pork, coleslaw og barbeque sauce. Der er rugmel i burgerbollerne, så de er lidt sundere end de traditionelle.

Ca. 8 burgerboller:

25 g gær

4 dl lunkent vand

2 spsk. olie

1 æg

2 spsk. sukker

1 tsk. salt

75 g rugmel

ca. 400 g hvedemel

Æg til pensling + sesamfrø

 

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt olie, æg, sukker, salt og rugmel. Rør hvedemelet i, lidt ad gangen. Ælt dejen godt. Lad den hæve til dobbelt størrelse, ca. 45 min. Form 8 burgerboller, tryk dem let flade og lad dem hæve på bagepladen en halv times tid. Pensl med æg og drys med sesamfrø. Bag bollerne ved 200 grader varmluft i 10-15 min.

Sund wrap

image

Jeg har fået en lækker opskrift på en god wrap af min kollega, som er på Dukan-kuren. Jeg er ikke på kur, men jeg lader mig gerne inspirere til sunde måltider. Jeg har tilføjet revet gulerod, bagepulver og sesamfrø til opskriften, og hvorvidt det er “Dukan”, ved jeg ikke:-) Den lækre wrap blev fyldt med guacamole, salat og oksefars stegt med masser af krydderier.

1 wrap:

1 spsk. hvedeklid

2 spsk. havreklid

1 spsk. skyr

1 spsk. fintrevet gulerod

1 æg

1/2 tsk. bagepulver

salt

sesamfrø

Tænd ovnen på 200 gr. varmluft. Bland alle ingredienserne på nær sesamfrø. Smør dejen ud i en firkant (ca. 20*25 cm) i et tyndt lag på en bageplade med bagepapir. Drys med sesamfrø. Bag den i ovnen i ca. 15 min, evt. lidt længere. Den skal være blød så den kan rulles og let sprød på overfladen.

Fyld den nybagte wrap efter smag og behag.

image

Tip: Engang købte jeg altid et lille brev med tex mex krydderi, når jeg skulle krydre oksekød til en wrap eller tacoskaller. Men det gør jeg ikke længere, for det er så nemt at krydre kødet selv, og så ved jeg præcis, hvad der er i. Mens kødet steger på panden, krydrer jeg det med knust chili, stødt allehånde, spidskommen, cayennepeber, kanel, havsalt og peber. Når kødet er gennemstegt tilføjer jeg lidt tomatpure og citronsaft. Jeg smager til undervejs, så det bliver præcis så stærkt og krydret, som jeg ønsker, for det er jo smag og behag.

 

Syltede rødløg

image

Mhhhh syltede rødløg er så lækre! De smager dejligt i en god sandwich, i en burger, på toppen af en rugbrødsmad eller oven på en færdigbagt pizza. Jeg tror, jeg vil spise nogle af disse rødløg i en hjemmelavet burgerbolle med hummus og en bøf (se evt. min opskrift på humus her). Som så meget andet her på bloggen er de syltede løg nemme og hurtige at lave!

Et glas syltede rødløg:

2-3 mellemstore rødløg

3 dl eddike

2 dl vand

200 g sukker

2 laurbærblade

Skær løgene i ringe eller både og læg dem i et skoldet sylteglas. Bland eddike, vand, sukker og laurbærblade i en gryde og bring det i kog. Når sukkeret er opløst, hældes lagen over løgene, og låget lukkes. Lad løgene trække et døgns tid i køleskabet (de kan dog også godt spises efter nogle få timer, hvis tiden er knap).

Shawarma i tyrkiske fladbrød

image

Nogle gange er det dejligt med fast food i form af take away. Andre gange er det dejligt at lave sine egen fast food, så man ved præcis, hvad der er i. Her er en opskrift på shawarmas, som er rigtig nemme at lave. Jeg har købt fladbrødene, men har man lyst, kan man jo også selv bage dem.

2 personer

Kød:

250 g. tykstegsbøf af oksekød

1/2 tsk. stødt spidskommen

1/4 tsk. stødt kanel

1/4 tsk. stødt allehånde

1 fed presset hvidløg

1/2 tsk. tørrede chiliflager

1 tsk. salt

1 knivspids peber

1/2 spsk. olivenolie

Bland ovenstående ingredienser med kødet i en frysepose og lad det trække nogle timer eller gerne natten over. Steg kødet på en pande i lidt olie.

Fladbrød:

sprødt salat

salatløg

bredbladet persille

tomater

agurk

2 fladbrød

Dressing

1,5 dl. creme fraiche

1/2 fed presset hvidløg

salt og peber

Snit salaten og bland ingredienserne til dressingen sammen. Fordel grøntsager, dressing og kød i de to fladbrød og rul brødet sammen.

Tip:

I stedet for dressing kan der med fordel bruges hummus. Se opskriften her på bloggen.