Disse sprøde marcipanstjerner gør det godt som tilbehør til julens eller nytårets dessert. Server dem som et fint og pynteligt tilbehør til is, kage, fromage eller lignende.
Sprøde marcipanstjerner
Marcipan
Flormelis
Sammenpisket æg
Kanel
Sukker
Evt. spiseligt glimmer
Rul marcipanen tyndt ud med lidt flormelis på bordet. Udstik stjerner og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med æg og drys med kanel og sukker. Bag stjernerne ved 175 grader varmluft i ca. 7 min. Lad dem afkøle på en bagerist. De bliver sprøde når, de er kølet af. Drys evt. med lidt spiseligt glimmer.