Tag Archive | knækbrød

Knækbrød uden gluten

image

Min veninde er på en glutenfri diæt, og derfor ville jeg forleden overraske hende med hjemmebagt knækbrød uden gluten. Jeg har fundet opskriften på madbloggen “Madbanditten“, og så har jeg blot tilsat birkes til opskriften for lidt ekstra smag.

Knækbrød:

2 dl hørfrø

1,5 dl græskarkerner

1 dl sesamfrø

1 dl solsikkekerner

2 spsk blå birkes

1 tsk salt

1,5 dl vand

1 æg

Bland frø og kerner i en skål. Pisk ægget sammen, og rør det i skålen sammen med vand og salt. Lad dejen trække en time. Herefter hældes dejen ud på en bageplade med bagepapir og smøres ud i et tyndt lag. Bag knækbrødet ved 125 grader i ca. 2 timer, hvorefter det knækkes i passende størrelser.

Reklamer

Knasende sprødt knækbrød af havregrød

image

Jeg synes, det er rigtig dejligt, når man kan lave mad, der smager fantastisk, selvom det har været det nemmeste i verden at lave! Sådan er det med disse knækbrød. De er sprøde, sunde og lækre, og så er de lavet af…..ja af grød! Jeg har lavet en enkel grød og prøvede mig frem, ved at drysse havsalt på den ene halvdel og kanelsukker på den anden halvdel, og begge dele var et hit! Men alle mulige former for drys kan jo afprøves. Jeg synes knækbrødet smagte bedst samme dag, det var bagt, så bag ikke for store portioner.

En bradepande (eller lidt mindre):

2 dl havregryn

4 dl vand

2 spsk. hørfrø

1 knivspids salt

Havsalt

Kanelsukker

 

Kog en grød af gryn, vand, hørfrø og lidt salt. Fordel herefter grøden på en bageplade med bagepapir – smør det meget tyndt ud, så bliver det lækkert og sprødt, når det bages. Drys den ene halvdel med havsalt og den anden halvdel med kanelsukker. Sæt pladen i ovnen ved 175 gr. varmluft i ca. 45 minutter – hold øje undervejs, det skal være sprødt! Bræk knækbrødet i stykker.

 

 

Kernesundt knækbrød

image

Her er en opskrift på knasende sprødt, kernesundt knækbrød. Knækbrødet indeholder masser af sundt fedt pga. olien og de mange kerner, men det bør nok spises i små mængder:-)Jeg synes, det egner sig perfekt som en lille snack i løbet af dagen eller som en lille appetitvækker inden en middag. Jeg har bagt en neutral udgave, som kan spises med alt, det er fx lækkert med syltetøj eller honning. Jeg har også bagt varianter med smag i form af havsalt og nigellafrø, der smager skønt med fx smør, hummus eller pesto.

image

Ingredienser

30 g græskarkerner

30 g. solsikkefrø

30 g. sesamfrø

30 g. havregryn

50 g. hørfrø

30 g. fuldkornshvedemel

70 g. hvedemel

1/2 tsk. salt

1 dl vand

1/2 dl smagsneutral olie

Evt. krydderier eller kerner til ekstra smag og pynt (fx nigellafrø, havsalt, rosmarin, kommen)

Fremgangsmåde:

Bland kerner, gryn og mel. Tilsæt salt og bagepulver og dernæst vand og olie og rør ingredienserne sammen med en ske.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, således at den passer med størrelsen på en bageplade.

image

Drys evt. knækbrødet med krydderier eller kerner og rul dem lidt ned i dejen med kagerullen (ellers drysser de af efter bagningen).

Skær knækbrødet i den størrelse du ønsker – det gøres nemt med en pizzaskærer eller en skarp kniv.

Bag knækbrødet 15-20 minutter ved 175 gr. Det skal tage en smule farve.