Tag Archive | vanilje

Is-sandwich

img_3873

I går bød aftenen på et dejligt besøg, hjemmebagte fredagspizzaer efterfulgt af is-sandwich til dessert. Her kommer en opskrift på skønne is-sandwich med chokoladecookies og vanilleis.

 

16 chokoladecookies:

100 g blødt smør

100 g sukker

60 g brun farin

1 æg

1 dl kakao

80 g mel

1/2 tsk salt

1 tsk. vaniljesukker

1 tsk. bagepulver

100 g hakket mørk chokolade

 

Vaniljeis

 

Rør smør og sukker sammen i en skål. Tilsæt farin og æg. Bland kakao, mel, vaniljesukker, salt og bagepulver i en anden skål og vend det i æggemassen – drys det evt. gennem en sigte. Tilsæt den hakkede chokolade. Brug to spiseskeer til at forme 16 cookies på 2 bageplader med bagepapir. Tryk dem lidt flade. Bag kagerne ved 200 grader i 8-10 min. Lad dem køle af på en bagerist.

Når de nybagte cookies er afkølede lægges de sammen om et par skefulde vanilleis og lægges i fryseren ind til de skal spises.

 

Cookies med karamel, chokolade og pekannødder

image

Weekenden har budt på et dejligt familiebesøg, så i går eftermiddags nød vi disse cookies. Inspirationen kommer fra Canada, hvor vi i sommerferien spiste lækre, store cookies med chokolade, karamel og pekannødder, så dem måtte jeg prøve at genskabe!

Cookies, ca. 14 stk:

80 g smør

100 g sukker

1/2 tsk groft salt

50 g brun farin

1 æg

150 g hvedemel

1 tsk vaniljesukker

1 tsk bagepulver

100 g mørk chokolade

50 g karameller (fudge)

50 g pekannødder

 

image

 

Hak chokolade, karameller og pecannødder i mindre stykker. Rør smør, sukker og salt sammen og tilsæt farin og æg. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver og vend det i dejen. Tilsæt den hakkede chokolade. Sæt dejen i 12-14 toppe på 2 bageplader med bagepapir. Tryk dem let flade. Bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 8 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.

 

Græskarkage med appelsinglasur og hvid chokolade

image

Forleden kom min søster forbi i mit nye hjem for at spise kage. I anledningen af efteråret blev det en græskarkage.

1 græskarkage (en sandkageform/lille rugbrødsform)

2 æg

2 dl sukker

3 dl fintrevet hokaidogræskar uden skræl og kerner

1 dl olie

1/4 tsk salt

1/4 tsk vaniljesukker

1/4 tsk kardemomme

1/2 tsk kanel

1 1/2 tsk bagepulver

2 dl mel

 

Topping:

ca. 2 dl flormelis

frisk appelsinsaft

50 g hvid chokolade

 

Pisk æg og sukker grundigt sammen. Bland de øvrige ingredienser i og hæld dejen i en sandkageform med bagepapir. Bag kagen ved 175 grader varmluft i 35-40 min.

Bland formelis og appelsinsaft til glasuren får en passende konsistens, gerne forholdsvis tyk. Riv chokoladen i spåner, ved at presse den skarpe side af en kniv vandret hen over chokoladen, så der dannes fine spåner.

Når kagen er kølet af fordeles glasuren over kagen, og der pyntes med hvide chokoladespåner. Kagen holder sig flere dage i køleskabet.

Tip: En dobbeltportion passer til en lille bradepande/ildfast fad.

 

Chokoladekage med creme og blåbær

image

Hip hip hurraaaaa, i dag fylder Madfryd 2 år! Det skal fejres med en opskrift på denne kage. Tak fordi I læser med!

Chokoladekage med creme og blåbær:

150 g smør

3 æg

350 g sukker

100 g mel

75 g kakao

2 tsk. vaniljesukker

1/4 tsk. salt

 

Creme:

1 1/2 dl piskefløde

1 spsk. flormelis

2 tsk. vaniljesukker

1 1/2 dl creme fraiche

1 stor håndfulde optøede blåbær (de er røde indeni i mods. til de fleste friske).

 

Topping:

150 g friske blåbær

Evt. lidt skovsyre

image

 

Smelt smøret til kagen og lad det køle af. Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel, kakao, vaniljesukker og salt og rør det i dejen. Rør til sidst det afkølede, smeltede smør i dejen. Fordel dejen i en rund springform. Bag kagen ved 160 grader i 30-40 min. Lad den køle af inden den pyntes.

Pisk fløden til skum og pisk flormelis og vaniljesukker i. Mos de optøede blåbær og vend dem i fløden sammen med creme fraiche. Pynt kagen med creme og put friske blåbær på toppen.

Chiagrød med kakao og banan

image

 

Jeg er generelt begejstret for morgenmad, men jeg er i særdeleshed begejstret for denne grød. Den smager som en sød desert men er faktisk ganske sund. Grøden skal blot trække i køleskabet natten over og vupti, så er der morgenmad næste morgen.

1 portion:

2 spsk havregryn

1 spsk chiafrø

1 dl mælk

2 spsk skyr

1 spsk kakao

1 spsk flydende honning

1/2 tsk vaniljesukker

1/2 banan i tern

topping: fx banan, bær, mandler, kokos osv.

 

Bland alle ingredienserne i en skål eller et glas og lad grøden trække i køleskabet natten over. Næste morgen røres grøden igennem og toppes med frugt eller andet.

 

Ispinde med mango

image

Sommeren viste sig endelig i sidste uge, og derfor lavede jeg forfriskende ispinde med en cremet smag af mango. De er oven i købet sunde, hvilket jo er en dejlig bonus. De er nemme at lave, de kræver blot en blender og nogle isforme.

4 ispinde:

1 moden mango

1 meget moden banan

1 dl yoghurt

1 tsk. vaniljesukker

 

Skær mangoen og bananen i mindre stykker og blend alle ingredienserne i en blender. Hæld frugtmassen i isforme og frys dem. Når isene skal løsnes fra formene kan de forsigtigt sænkes ned i varmt vand.

Tip: Pynt evt. de frosne is med smeltet, mørk chokolade.

image

 

Rocky road kage

image

Jeg har flere gange lavet disse rocky road chokolader, og nu er de tryllet om til en kage, som jeg serverede til en lille før-fødselsdagsmiddag i går. Kagen kan med fordel bages dagen før, den serveres, jeg vil dog først pynte den inden servering.

Chokoladekage:

150 g smør

3 æg

350 g sukker

100 g mel

75 g kakao

2 tsk. vaniljesukker

1/4 tsk. salt

Topping:

150 g mørk chokolade

25 g smør

2 håndfulde små skumfiduser

1 håndfuld saltede peanuts

1 håndfuld Dumle karameller skåret i mindre stykker

 

Smelt smøret til kagen og lad det køle af. Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel, kakao, vaniljesukker og salt og rør det i dejen. Rør til sidst det afkølede, smeltede smør i dejen. Fordel dejen i en rund springform. Bag kagen ved 160 grader i 30-40 min. Lad den køle af inden den pyntes.

Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt smøret og lad det smelte i chokoladen. Fordel chokoladen over kagen og pynt med skumfiduser, peanuts og karameller.

 

Granola med æblemos

image

Dette er en meget artig granola. Den er nemlig helt uden sukker, og eftersom det er januar, tænker jeg, den er meget passende:-) Den er sødet med æblemos og den er sprød og knasende, men ikke decideret sød. (Hvis du ønsker en knasende honningsød granola se i stedet her eller her).

En portion granola:

4 dl havregryn

1 dl mandler

1 dl hasselnødder

1 dl solsikkekerner

1 dl græskarkerner

1 dl æblemos (køb den færdig på glas eller lav den selv)

3 tsk kanel

1/2 tsk vaniljepulver (ikke vaniljesukker)

(rosiner kan evt. tilsættes efter ristningen, hvis der ønskes mere sødme)

 

Bland alle ingredienserne i en skål. Fordel herefter blandingen på en bageplade med bagepapir og bag granolaen ved 175 grader (ikke varmluft) i 15-20 min. Hold godt øje mens den er i ovnen, så den ikke brænder på. Vend også gerne lidt i blandingen undervejs.

Klatkager

image

Jeg lavede en stor portion risengrød i går, og i dag blev lidt af den så forvandlet til klatkager. De smager godt og minder meget om en perfekt blanding af æbleskiver og pandekager.

10 klatkager:

4 dl risengrød

2 æg

1 spsk hvedemel

1/2 tsk vaniljesukker

1/4 tsk kardemomme

Smør til stegning

Bland alle ingredienserne. Smelt lidt smør på en pande og sæt dejen i små klatter, der steges som pandekager. Server dem straks med syltetøj.

Tip: Tilsæt lidt kanel til dejen for en ekstra julet smag.

Triple chocolate cookies

image

Forleden bagte jeg cookies med tre slags chokolade til min veninde og hendes søde børn. Vilma på 5 år godkendte kagerne og spiste tre store cookies:-) Opskriften kommer her:

Triple chocolate cookies, ca. 14 stk:

80 g smør

100 g sukker

1/2 tsk groft salt

50 g brun farin

1 æg

150 g hvedemel

1 tsk vaniljesukker

1 tsk bagepulver

50 g mørk chokolade

50 g lys chokolade

50 g hvid chokolade

Hak chokoladen, gerne ret groft så man fornemmer nogle gode chokoladestykker i kagerne. Rør smør, sukker og salt sammen og tilsæt farin og æg. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver og vend det i dejen. Tilsæt den hakkede chokolade. Sæt dejen i 14 toppe på 2 bageplader med bagepapir. Tryk dem let flade. Bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 8 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.