Jeg er netop hjemvendt fra en dejligt ferie på Madeira med masser af madinspiration i kufferten! Madeira bugner af solmoden, frisk frugt og lækre tørrede frugter. På et skønt og farverigt madmarked gik jeg lidt shopamok i tørrede frugter og nødder, som jeg kunne tage med hjem til Danmark, og nogle af disse har jeg brugt i denne granola – men både kokosflager og tørrede gojibær kan heldigvis også købes herhjemme.
En god god portion granola:
150 g havregryn
70 g hasselnødder, grofthakkede
50 g hørfrø
3/4 dl flydende honning
4 spsk fibersund
2 spsk tørrede gojibær
2 spsk kokosflager
1 spsk frysetørrede hindbær
Bland gryn, hørfrø og nødder med honning og rist blandingen i ovnen ved 175 grader (ikke varmluft) i ca. 15-20 min. Vend blandingen undervejs og hold øje med den ikke brænder på. Når granolaen er afkølet blandes den med fibersund, gojibær, kokosflager og tørrede hindbær.
Pingback: Granola med æblemos | Madfryd
Pingback: Bananmysli med kakao | Madfryd