I går bød aftenen på venindehygge, hvilket inkluderede denne sommerkage fyldt med hindbær og toppet med lækre kokosflager.
1 hindbærkage
150 g smør
250 g sukker
1/2 vaniljestang
4 æg
175 g mel
1 tsk. bagepulver
200 g hindbær (friske eller frosne)
evt. 100 g hvid chokolade, grofthakket
Glasur:
2-3 dl flormelis
lidt moste hindbær
evt. lidt vand
kokosflager
frysetørrede hindbær
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem med lidt sukker. Pisk sukker, vaniljesukker og smør sammen. Pisk herefter et æg i ad gangen. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen. Vend afslutningsvis hindbær og evt. hvide chokoladestykker i dejen. Hæld dejen i en smurt springform (gerne med hul i midten). Bag kagen ved 175 grader varmluft i ca. 35 min.
Rør flormelis og moste hindbær sammen til en tyk glasur, tilsæt lidt vand hvis det er nødvendigt. Fordel glasuren over den afkølede kage og pynt med kokosflager og frysetørrede hindbær.
Tip:
Hvis du kan lidt denne kage, tror jeg også, du vil være vild med denne citronkage med lakrids.