Det er nemt at lave hjemmelavet sesamsmør, også kaldet tahin. Men det kræver en god portion tålmodighed med blenderen. Smøret passer så fint som ingrediens i forskellige former for dip, og jeg spiser det også ofte smurt på en skive godt brød. Det smager godt i hummus(opskrift her) . Fremgangsmåden er den samme som til hjemmelavet peanut butter (opskrift her).
Et lille glas tahin:
250 g sesamfrø
1/2 tsk. groft salt
Blend sesamfrøene i en blender til de bliver til smør. Vær tålmodig, det tager sin tid. Skrab løbende sesamfrøene ned fra siderne på blenderen. Afslutningsvis blendes salt sammen med semsamsmøret, og den fyldes på et rent, skoldet glas.