Tag Archive | vegetar

Perlespelt med rødbede og feta

image

Perlespeltsalat er dejlig mættende og sundt. Her er den i en version med rødbede og feta og knasende sprøde nødder. Den blev serveret med denne bønnesalat, kyllingelår og friskbagt brød.

Tilbehør til 4 personer 

200 g perlespelt

2 rødbeder

1 dl fetaost i tern

1 dl grofthakket persille

1 dl hasselnødder

 

dressing:

4 spsk olie

2 spsk limesaft

salt og peber

 

Kog perlespelten efter anvisningen på pakken og lad den herefter køle af. Rist hasselnødderne let i ovnen eller på en varm pande. Skræl rødbederne og riv dem på rivejernets grove side. Bland alle ingredienserne til salaten. Rør dressingen sammen og bland den i salaten.

 

 

Sommersalat med melon og nektarin

image

Sommersalater må efter min mening meget gerne indeholde frisk frugt, det er så lækkert og sødmefyldt og et fint tilbehør til fx grillmad.

Tilbehør til 2-3 personer

1/2 cantaloupmelon

1 nektarin

1/3 agurk

1 rød peberfrugt

1 håndfuld friske krydderurter, fx persille og basilikum

1 spsk ristede og saltede cashewnødder

1/2 spsk ristede græskarkerne

dressing:

1 spsk olie

1/2 spsk citronsaft

salt og peber

Skær frugt og grønt i små tern og bland med hakkede krydderurter og dressing. Drys med cashewnødder og græskarkerner.

Rødbedebøffer

image

Det er sæson for rodfrugter, og jeg synes, det er sjovt at finde nye måder at bruge dem i madlavningen. Her er et bud på rødbedebøffer til en kødfri dag. De blev serveret lune med sprøde ovnbagte kartoffelfritter og hjemmelavet tzatziki. De er også gode på en tyk skive godt rugbrød.

Ca. 6 rødbedebøffer

3 mellemstore rødbeder (ca. 5 dl revet rødbede)

1 stort løg

2 fed hvidløg

2 æg

1,5 dl havregryn

1/2 tsk cayennepeber

1 tsk salt

friskværnet peber

 

Skæl og riv rødbeder på den grove side af rivejernet. Pil løget og riv det ligeledes. Pres de to hvidløgsfed. Bland rødbeder og løg med æg, havregryn og krydderier. Lad “farsen” trække i køleskabet en times tid. Form den til bøffer som vendes i sesamfrø og steges på panden i olie, ca. 8 min på hver side. Server dem lune.

Sommerlet melonsalat

image

Vandmelon og fetaost er en sommerklassiker, som jeg elsker! I dag har jeg tilføjet ferskner, som med deres sødme passer så fint til den salte feta. Jeg nød salaten som en frokost i solen på min altan, og det var helt perfekt, friskt og sommerligt.

Dette er vel næppe en opskrift, men blot lidt inspiration, som fortjener at blive delt på bloggen.

Melonsalat:

Vandmelon

Feta

Ferskner

Frisk mynte (eller basilikum eller citronmelisse)

Limesaft

Ristede græskarkerner

 

Skær melonen i tern (eller udstik den med en udstikker i en fin facon), skær fersknerne i både og bland frugterne med lidt limesaft. smuldr feta over salaten og drys med frisk mynte og græskarkerner.

 

 

 

Æggepandekage med laks og basilikum

image

Her er en opskrift på en nem lille frokost. Pankekagerullerne kan også skæres ud i små stykker og serveres som forret eller en lille snack før en middag. Hvis man går op i det, kan det også være værd at bemærke at retten er fattig på kulhydrater.

Frokost til 2 personer (eller mættende aftensmad til en):

Æggepandekage:

2 æg

1/2 dl vand

1/2 tsk. tørret, stødt chili

salt og peber

 

Derudover:

2 tsk. grøn pesto

150 g røget laks

Friske basilikumblade

 

Rør æg, vand og krydderier sammen og hæld massen på en varm pande med slip-let belægning, evt. smurt med lidt olie (jeg bruger en pandekagepande, som er perfekt i størrelsen). Steg ved middel varme. Når massen er fast på toppen kan æggepandekagen vendes ved hjælp af en tallerken og steges lidt på den modsatte side. Herefter smøres pandekagen med pesto og laksen fordeles over hele overfladen sammen med lidt basilikum. Rul pandekagen sammen og skær den over på midten.

Server en 1/2 æggepandekage pr. person sammen med en god salat.

Tip: En æggepandekage smager også godt med parmaskinke, frisk mozzarella, pesto, basilikum og friske tomater.

 

Laks med blå birkes og spidskålstzatziki

image

Jeg prøver at huske at spise fisk ofte, selvom det ikke altid går lige godt:-) Men for nylig fik jeg lavet denne ret, og den skal helt sikkert laves igen. Laks og sprød tzatziki er en dejlig kombination.

2 personer:

Laks:

2 laksefileter

1 spsk blå birkes

lidt citronsaft

salt og peber

Læg laksefileterne i et ildfastfad. Dryp med lidt citronsaft og krydr med salt og peber. Drys birkes over laksen og bag den ved 180 grader i 15-18 min.

Spidskålstzatziki:

1/2 spidskål

2-3 dl græsk yoghurt

2 fed hvidløg

1 spsk. citronsaft

salt og peber

Evt. lidt dild eller purløg

Snit spidskål fint og bland med de øvrige ingredienser. Lad gerne tzatzikien trække lidt på køl inden servering. Pynt evt. med dild eller purløg.

Ristede, krydrede og sprøde kikærter

image

Der er så meget godt at sige om kikærter! De smager dejligt, er sunde, mætter fantastisk og kan bruges på så mange forskellige måder i madlavningen. Jeg er vild med kikærter, selvfølgelig i hummus men også som her: ristede og knasende sprøde.

Ristede kikærter er rigtig lækre som snacks, topping på suppen, i salatskålen mv.

En portion ristede kikærter

1 dåse kogte kikærter

1 spsk. olie

1 tsk. havsalt

1 tsk. cayennepeber

1/2 tsk. tørret, knus chili

Bland ovenstående ingredienser i en skål. Fordel kikærterne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 220 gr. varmluft i ca. 25 min. Rør lidt i kikærterne undervejs. De skal være knasende sprøde!

Tip: Prøv med forskellige krydderier, fx spidskommen, hvidløg, paprika eller noget helt andet.

Lunende linsesuppe med sprøde grisini

image

I øjeblikket mødes man af en isvind og temperaturer langt under frysepunktet, så snart man træder ud af hoveddøren. Jeg synes derfor, det må være på sin plads med en lunende suppe til aftensmaden. Der findes så mange lækre opskrifter på suppe! I dag bliver det denne linsesuppe med hjemmebagte, sprøde grisini.

Suppe og grisini til 4 personer:

Grisini:

1/4 pakke gær

1,5 dl lunken vand

1 spsk. olivenolie

1 tsk. honning

60 g fuldkornsmel

150 g hvedemel

Havsalt til pynt

Rør gæren ud i vandet og tilsæt honning og olivenolie. Tilsæt herefter mel og ælt grundigt. Lad dejen hæve en halv times tid mens suppen laves. Efter hævningen tændes ovnen på 175 gr. varmluft. Del dejen i 12 stykker, som trilles til tynde grisini – ca. 25 cm lange. Læg dem på et bageplade og pensl med lunken vand og drys med havsalt. Bag dem i ovnen ca. 20 min til de er gyldne og sprøde – hold øje undervejs.

image

Linsesuppe:

1 spsk. olie

2 mellemstore løg

3 fed hvidløg

1 gulerod

1 persillerod

1 stor dåse tomatpure (140 g)

2 dåser hakkede tomater

2,5 dl røde linser

1 l grøntsagsbouillon

1 dl sød chilisauce (kan udelades og der kan i stedet tilsætte lidt oregano eller basilikum som i en mere traditionel tomatsuppe)

1 tsk. salt

4 spsk. cremefraiche

4 tsk. hakket persille

Hak løg og hvidløg og svits det i olien. Skræl og riv persilleroden og guleroden og svits dem med løgene. Tilsæt tomatpure samt hakkede tomater og blend suppen let i gryden med en stavblender. Tilsæt chilisauce, bouillon, linser og salt og lad suppen koge 15-20 min – til linserne er møre.  Server suppen med cremefraiche og hakket persille.

Bulgursalat med feta og citrusfrugter

image

Denne lette salat i lyse farver leder tankerne hen på sommer, og det kan nu være meget dejligt, når temperaturen udenfor er faldet til under frysepunktet. Jeg laver gerne bulgursalat, når maden skal have et mellemøstligt strejf over sig. Denne salat vil jeg servere med krydrede frikadeller af oksekød og et godt brød skåret i skiver og smurt med tahin.

Tilbehør til ca. 3-4 personer:

2 dl bulgur

1 appelsin

1 rød grape

1/2 agurk

1/2 rødløg

100 g fetaost

En god håndfuld persille

Dressing:

1 spsk. appelsinsaft

1 spsk. olivenolie

1 lille fed presset hvidløg

Salt og peber

Kog bulguren efter anvisningen på pakken og lad den køle af. Skær skrællen og den hvide hinde af appelsinen og grapen og skær dem i små stykker. Gem lidt af appelsinskrællen (der sidder nok lidt appelsin tilbage på den), da saften skal bruges i dressingen. Flæk agurken på langs, skrab kernerne ud med en teske, og skær agurken i tynde skiver. Snit rødløget og fint og hak persillen. Bland det hele sammen og smuldr fetaosten i salaten.

Bland appelsinsaft, olie og hvidløg og hæld det over salaten. Drys med salt og peber.

Januarsalat med edamamebønner og dressing af peanutbutter

image

Denne salat byder på masser af grøntsager kombineret med en krydret dressing af peanutbutter. Den kan serveres om en hovedret i sig selv, da den er meget mættende. Jeg serverede den dog med kyllingebryst stegt i kokosolie, krydret med havsalt og chiliflager.

Hovedret til ca. 2-3 personer (ingredienserne er cirkamål, så tilføj selv mere eller mindre af de forskellige grøntsager):

Salat:

1/2 squash

2 gulerødder

2 forårsløg

3 dl snittet rødkål

2 dl optøede edamamebønner

1 rød snackpeber

1 spsk. sesamfrø

1 spsk. hørfrø

Dressing:

2 spsk. crunchy peanutbutter

2 spsk. soja

2 spsk. flydende honning

1 spsk. olie

1 spsk. revet ingefær

1 fed hvidløg

lidt vand til ønsket konsistens

Riv gulerødder og squash i lange strimler med et juliennejern (eller skær dem i tynde strimler). Snit forårsløg, rødkål og snackpeber. Bland grøntsagerne med bønner, sesamfrø og hørfrø.

Bland ingredienserne til dressingen sammen, og tilsæt vand til dressingen har den konsistens, som ønskes.

Server salaten med dressingen ved siden af, eller fordel dressingen overs salaten.

Tip: Dressingen kan også anvendes som dip til eksempelvis grøntsagsstave.