Sommersalater må efter min mening meget gerne indeholde frisk frugt, det er så lækkert og sødmefyldt og et fint tilbehør til fx grillmad.
Tilbehør til 2-3 personer
1/2 cantaloupmelon
1 nektarin
1/3 agurk
1 rød peberfrugt
1 håndfuld friske krydderurter, fx persille og basilikum
1 spsk ristede og saltede cashewnødder
1/2 spsk ristede græskarkerne
dressing:
1 spsk olie
1/2 spsk citronsaft
salt og peber
Skær frugt og grønt i små tern og bland med hakkede krydderurter og dressing. Drys med cashewnødder og græskarkerner.