Tag Archive | pesto

Squashpasta med kylling og pesto

image

Når aftensmaden skal være nem og hurtig men stadig sund, er denne ret et godt bud.

 

Squashpasta med kylling, 2 personer

250 g kyllingefilet, skåret i mindre stykker

1 fed hvidløg, presset

salt og peber

olie til stegning

250 g champignon

1 stor squash

10 cherrytomater

1 lille spsk god grøn pesto

Evt persille og friskkværnet peber samt et godt brød

 

Steg kyllingestykkerne i olie med hvidløg, salt og peber. Tag kyllingen af panden. Skær champignonerne i skiver, skær tomaterne i kvarte og lav pasta ud af squashen (brug en kartoffelskræller og lav tynde strimler hvis du ikke har et redskab til at lave strimler). Rist champignonerne på panden og tilsæt squashspasta og tomater. Tilsæt herefter den stegte kylling og pesto og varm retten igennem. Server med persille og friskkværnet peber på toppen og evt med et godt brød til.

Rødbedepesto

image

En god hjemmelavet pesto lavet på rødbeder og mandler har vist sig at være et stort hit. Så opskriften kommer her:

En portion pesto:

3 melllemstore rødbeder

30 g mandler

1 fed hvidløg, presset

2 spsk balsamico

1 spsk olivenolie

salt og peber

 

Kog rødbederne med skræl i 45-60 min. Tjek med en gaffel om de er møre. Rist mandlerne på en pande og blend dem groft i en blender. Smut skrællen af rødbederne, skær enderne af. Kom rødbeder, hvidløg, balsamico og olivenolie i blenderen og blend til pestokonsistens. Smag til med salt og peber.

Æggepandekage med laks og basilikum

image

Her er en opskrift på en nem lille frokost. Pankekagerullerne kan også skæres ud i små stykker og serveres som forret eller en lille snack før en middag. Hvis man går op i det, kan det også være værd at bemærke at retten er fattig på kulhydrater.

Frokost til 2 personer (eller mættende aftensmad til en):

Æggepandekage:

2 æg

1/2 dl vand

1/2 tsk. tørret, stødt chili

salt og peber

 

Derudover:

2 tsk. grøn pesto

150 g røget laks

Friske basilikumblade

 

Rør æg, vand og krydderier sammen og hæld massen på en varm pande med slip-let belægning, evt. smurt med lidt olie (jeg bruger en pandekagepande, som er perfekt i størrelsen). Steg ved middel varme. Når massen er fast på toppen kan æggepandekagen vendes ved hjælp af en tallerken og steges lidt på den modsatte side. Herefter smøres pandekagen med pesto og laksen fordeles over hele overfladen sammen med lidt basilikum. Rul pandekagen sammen og skær den over på midten.

Server en 1/2 æggepandekage pr. person sammen med en god salat.

Tip: En æggepandekage smager også godt med parmaskinke, frisk mozzarella, pesto, basilikum og friske tomater.

 

Pestofrikadeller

image

Her er en opskrift på frikadeller med et dejligt strejf af pesto.

Ca. 25 små frikadeller:

500 g svinefars

1 finthakket løg

1 finhakket grøn peber

2 spsk. rød pesto

1 æg

1/2 dl vand

2 spsk. havregryn

salt og peber

Bland alle ingredienserne og lad gerne farsen trække en halv times tid i køleskabet. Form farsen til frikadeller og steg dem i olie på panden.