Tag Archive | snack

Rugbrødschips med ærtepuré

image

Disse små hapsere blev serveres som en lille snack for søde gæster før middagen forleden. Det er rugbrødschips med ærtepuré og friske krydderurter. Jeg elsker sådanne lidt uformelle forretter, hvor man blot sidder og deler lidt snacks og drikker lidt vin inden middagen.

Opskrifterne finder du her og her.

Reklamer

Ispinde med mango

image

Sommeren viste sig endelig i sidste uge, og derfor lavede jeg forfriskende ispinde med en cremet smag af mango. De er oven i købet sunde, hvilket jo er en dejlig bonus. De er nemme at lave, de kræver blot en blender og nogle isforme.

4 ispinde:

1 moden mango

1 meget moden banan

1 dl yoghurt

1 tsk. vaniljesukker

 

Skær mangoen og bananen i mindre stykker og blend alle ingredienserne i en blender. Hæld frugtmassen i isforme og frys dem. Når isene skal løsnes fra formene kan de forsigtigt sænkes ned i varmt vand.

Tip: Pynt evt. de frosne is med smeltet, mørk chokolade.

image

 

Spicy edamamebønner

image

I påskeferien serverede min veninde en lækker asiatisk middag, og her blev jeg lige mindet om, hvor vild jeg er med edamamebønner. Derfor har jeg et par gange siden lavet denne spicy version. Bønnerne gør sig godt som en lille appetizer eller som tilbehør til et måltid. Husk at man ikke spiser bælgen, men at man i stedet klemmer bønnerne ud med tænderne.

Spicy edamanebønner:

200 g edamamebønner i bælge, optøede

olie til stegning

1/2 tsk. friskrevet ingefær

1/2 tsk. tørrede chiliflager

1 spsk. soya

saften fra en limebåd

1/2 spsk sesamfrø

1 nip havsalt

 

Varm olien på en pande og svits edamamebønnerne med de øvrige ingredienser. Drys med en smule salt (soyaen er ret salt i sig selv). Server dem straks.

 

Sunde pølsehorn

image

Forleden fik jeg lyst til pølsehorn! Det bliver man aldrig rigtigt for gammel til:-) Jeg lavede en sund udgave med groft brød og lækre kyllingepølser fra Løgimose. Jeg puttede en blanding af ketchup og chilesauce i nogle af pølsehornene, og det gav en god smag.

12 pølsehorn:

25 g gær

2 dl lunkent vand

2 spsk. olie

1 tsk. salt

1 æg

1 dl fintrevet gulerod

100 g rugmel

250 g hvedemel

6 kyllingepølser skåret i halve

Evt. ketchup og chilisauce

 

Smuldr gæren og rør den ud i den lunkne vand. Rør olie, salt, æg, gulerod og rugmel i. Tilsæt lidt hvedemel af gangen og ælt dejen godt igennem. Sæt dejen til hævning et lunt sted tildækket i ca. 30 min.

Dej dejen i to kugler. Rul dem ud i to cirkler. Del hver cirkel i 6 trekanter. Læg en halv pølse på hver (og evt. en smule ketchup og chilisauce) og rul trekanterne sammen fra den brede ende mod spidsen. Lad dem efterhæve ca. 10 min, hvorefter de bages ved 200 grader varmluft i 10-15 min.

 

Chilimandler

image

Der er efterhånden en del opskrifter på mandler i forskellige forklædninger her på bloggen. Men det er sådan en god snack. De salte versioner er endvidere lækre i diverse salater. Her kommer en variant med salt og chili. Det lyder som en meget stor mængde chili i opskriften, men mit chilipulver er ikke så stærkt.

Chilimandler:

2 dl kogende vand

1/2 dl salt

2 spsk stødt chili + lidt ekstra

200 g mandler

Opløs saltet i kogende vand og tilsæt chili og mandler. Lad mandlerne trække tildækket i vandet i ca. 15 min. Hæld vandet fra i en sigte og fordel mandlerne på en bageplade med bagepapir. Drys en anelse chilipulver over mandlerne, ikke for meget. Rist dem ved 175 grader i 10-15 min – hold øje, så de ikke brænder på.

 

Salte mandler med lakrids

image

Mandler er altid en god og ret sund snack at have ved hånden. Mandlerne kan peppes op på mange forskellige måder, se fx disse sojamandler eller disse knasende brændte mandler. I denne opskrift er de traditionelle saltmandler tilføjet lidt lakrids.

Salte mandler med lakrids

2 dl kogende vand

1/2 dl groft salt

1 spsk lakridspulver (+ lidt ekstra til drys)

200 g mandler

Opløs salten i den kogende vand og rør herefter lakridspulveret i saltvandet. Tilsæt mandler og lad dem trække tildækket i ca. 15 min. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, drys en smule lakridspulver over, og bag dem i ovnen i ca 15 min ved 175 grader. Lad dem køle helt af inden de spises.

Chokoladeknas

image
Til jul plejer vi at lave chokoladeknas i min familie. Det er en simpel opskrift, der ligger bag, men resultatet er lækre knasende chokoladestykker.

En god portion chokoladeknas:

En passende mængde mørk chokolade, fx 200 g

Et par håndfuld cornflaks (prøv med lidt af gangen)

Evt. frysettørrede bær, guldstøv, kokos eller lignende som drys

 

Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Rør cornflakes i lidt af gangen ind til chokoladen ikke kan dække flere cornflakes. Fyld herefter de chokoladedækkede cornflakes i små konfektforme eller sæt dem i små toppe på et stykke bagepapir. Drys evt. med frysetørrede hindbær, guldstøv, kokos eller andet.