Mandler er altid en god og ret sund snack at have ved hånden. Mandlerne kan peppes op på mange forskellige måder, se fx disse sojamandler eller disse knasende brændte mandler. I denne opskrift er de traditionelle saltmandler tilføjet lidt lakrids.
Salte mandler med lakrids
2 dl kogende vand
1/2 dl groft salt
1 spsk lakridspulver (+ lidt ekstra til drys)
200 g mandler
Opløs salten i den kogende vand og rør herefter lakridspulveret i saltvandet. Tilsæt mandler og lad dem trække tildækket i ca. 15 min. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, drys en smule lakridspulver over, og bag dem i ovnen i ca 15 min ved 175 grader. Lad dem køle helt af inden de spises.