Tag Archive | cupcakes

Mandelkager med blåbærtop

image

Jeg eksperimenterede med disse kager, da jeg havde gæster forleden, og de blev lige præcis, som jeg havde tænkt!  Jeg serverede dem blot til en kop the, men jeg synes også, de kan bruges som dessert.

Ca. 12 muffins:

200 g blåbær

50 g sukker

 

125 g smør

200 g sukker

3 æg

100 g hvedemel

50 g mandler

 

Evt. cremefraiche som tilbehør

 

Tænd ovnene på 175 gr. varmluft. Fordel blåbærerne i 12 muffins-silikoneforme og fordel herefter 50 g sukker over de 12 forme. Pisk smør og 125 g sukker sammen i en skål og rør derefter æg i. Blend mandlerne til mel i en blender og rør mandelmel og hvedemel i dejen. Fyld derefter dejen oven på blåbærerne i muffinsformene. Bag kagerne ca. 20 min. Hvis de er hævet op, når de kommer ud af ovnen, så tryk dem gerne lidt flade, så de kan stå på hovedet, når de tages ud af formene. Tag først kagerne ud af formene, når de er helet afkølede.  Sæt dem herefter på et fad med blåbærtoppen opad.

image

Server fx mandelkagerne med lidt cremefraiche på toppen.

Rabarbermuffins

image

Rabarbermuffins er lig med sommer. Er man heldig at have rabarber i fryseren, kan man tilføre efteråret og vinteren et strejf af sommer. Prøv disse lækre muffins. Er du ikke så heldig at have adgang til rabarber, kan du i stedet bruge forskellige former for bær.

Ingredienser:
125 g. smør

200 g. sukker

125 g. mel

3 æg

300 g. rabarber (skåret i små stykker)

100 g. hakket, hvid chokolade

Pisk sukker og smør. Tilsæt et æg ad gangen og herefter mel.

Vend rabarberne i og fordel dejen i muffinsforme af fint papir eller i silikoneforme. Afhængig af formenes størrelse giver opskriften ca. 10-15 muffins.

Bages ved 200 gr. i ca. 20 min.

Blåbærmuffins med frosting

image

Disse muffins smager himmelsk og er meget nemme at lave. De kan varieres i det uendelige. Denne variant er med blåbær og mørk chokolade.

Blåbærmuffins:

125 g. smør

200 g. sukker

125 g. mel

3 æg

En håndfuld friske eller frosne blåbær

100 g. hakket, mørk chokolade

Pisk sukker og smør og tilsæt herefter et æg ad gangen. Rør mel i dejen. Vend bær og chokolade i dejen.

Fordel dejen i små papirforme eller silikoneforme. Afhængig af størrelsen på formene rækker opskriften til ca. 10-15 muffins.

Bag dem ved 200 gr. i ca. 20 min.

 Frosting:

100 g. flødeost

75 g. smør

250 g. flormelis

Lidt blåbær til at give smag og farve

Ovenstående ingredienser blendes og fyldes i en sprøjtepose.

De lækre muffins pyntes, når de er afkølede.