Disse muffins smager himmelsk og er meget nemme at lave. De kan varieres i det uendelige. Denne variant er med blåbær og mørk chokolade.
Blåbærmuffins:
125 g. smør
200 g. sukker
125 g. mel
3 æg
En håndfuld friske eller frosne blåbær
100 g. hakket, mørk chokolade
Pisk sukker og smør og tilsæt herefter et æg ad gangen. Rør mel i dejen. Vend bær og chokolade i dejen.
Fordel dejen i små papirforme eller silikoneforme. Afhængig af størrelsen på formene rækker opskriften til ca. 10-15 muffins.
Bag dem ved 200 gr. i ca. 20 min.
Frosting:
100 g. flødeost
75 g. smør
250 g. flormelis
Lidt blåbær til at give smag og farve
Ovenstående ingredienser blendes og fyldes i en sprøjtepose.
De lækre muffins pyntes, når de er afkølede.
Du skriver flødepst mener du flødeost
Ups! Ja flødeost:-)
Hvor mange muffins får du ud af en potion? 🙂 De ser virkelig lækre ud!
Alt efter størrelsen på dine forme rækker opskriften til 10-15 muffins😊