Forleden kom min søster forbi i mit nye hjem for at spise kage. I anledningen af efteråret blev det en græskarkage.
1 græskarkage (en sandkageform/lille rugbrødsform)
2 æg
2 dl sukker
3 dl fintrevet hokaidogræskar uden skræl og kerner
1 dl olie
1/4 tsk salt
1/4 tsk vaniljesukker
1/4 tsk kardemomme
1/2 tsk kanel
1 1/2 tsk bagepulver
2 dl mel
Topping:
ca. 2 dl flormelis
frisk appelsinsaft
50 g hvid chokolade
Pisk æg og sukker grundigt sammen. Bland de øvrige ingredienser i og hæld dejen i en sandkageform med bagepapir. Bag kagen ved 175 grader varmluft i 35-40 min.
Bland formelis og appelsinsaft til glasuren får en passende konsistens, gerne forholdsvis tyk. Riv chokoladen i spåner, ved at presse den skarpe side af en kniv vandret hen over chokoladen, så der dannes fine spåner.
Når kagen er kølet af fordeles glasuren over kagen, og der pyntes med hvide chokoladespåner. Kagen holder sig flere dage i køleskabet.
Tip: En dobbeltportion passer til en lille bradepande/ildfast fad.