Nogle gange er det dejligt med fast food i form af take away. Andre gange er det dejligt at lave sine egen fast food, så man ved præcis, hvad der er i. Her er en opskrift på shawarmas, som er rigtig nemme at lave. Jeg har købt fladbrødene, men har man lyst, kan man jo også selv bage dem.
2 personer
Kød:
250 g. tykstegsbøf af oksekød
1/2 tsk. stødt spidskommen
1/4 tsk. stødt kanel
1/4 tsk. stødt allehånde
1 fed presset hvidløg
1/2 tsk. tørrede chiliflager
1 tsk. salt
1 knivspids peber
1/2 spsk. olivenolie
Bland ovenstående ingredienser med kødet i en frysepose og lad det trække nogle timer eller gerne natten over. Steg kødet på en pande i lidt olie.
Fladbrød:
sprødt salat
salatløg
bredbladet persille
tomater
agurk
2 fladbrød
Dressing
1,5 dl. creme fraiche
1/2 fed presset hvidløg
salt og peber
Snit salaten og bland ingredienserne til dressingen sammen. Fordel grøntsager, dressing og kød i de to fladbrød og rul brødet sammen.
Tip:
I stedet for dressing kan der med fordel bruges hummus. Se opskriften her på bloggen.