Kåldogs med coleslaw

image

Forleden serverede jeg hotdogs for søde gæster med hjemmebagte pølsebrød og det hele. I dag synes jeg så, det skulle være en lidt sundere variant – KÅLdogs. Jeg har valgt lækre kyllingepølser med citron og persille fra Løgimose, som en veninde har anbefalet mig, og de er virkelig gode. Hvis man trods alt foretrækker pølsebrød i stedet, kan nedenstående fyld jo sagtens fyldes i nogle gode og eventuelt grove pølsebrød i stedet.

4 kåldogs

4 pølser af god kvalitet

4 store blade af spidskål (som “brød” eller wraps)

Syltede rødløg (se opskrift her)

Syltede agurker (se opskrift her)

Coleslaw:

4 revne gulerødder

1 dl snittet spidskål

1,5 dl skyr eller creme fraiche

1 tsk. sennep

1 tsk. citronsaft

1 tsk. sukker

salt og peber

Bland gulerødder og snittet spidskål med de øvrige ingredienser til coleslawen . Steg pølserne gyldne og sprøde på panden. Fyld de hele spidskålsblade med coleslaw, kylingepølser, syltede rødløg og syltede agurker.

Skriv en kommentar