Det er forår! – Og så skal der spises lette og lækre forårssalater. Her er et bud på en salat med en rigtig forårsklassiker: Grønne asparges.
Tilbehør til 2 personer:
1 bundt grønne asparges
olie til stegning
1 stort stykke melon (fx vandmelon)
8 radisser
saften af 1/2 lime
en lille håndfuld hakkede pistacienødder
en lille håndfuld tørrede tranebær
frisk citronmelisse
havsalt
Skær den seje ende af de grønne asparges og skær dem herefter i mindre stykker. Drys dem med lidt salt og steg dem i olie på en pande til de bliver møre men stadig har bid. Fordel de stegte asparges på et fad. Lav kugler af melonen med en melonske (eller skær den i store firkanter) og skær radisserne i tynde skiver og fordel disse over aspargesene. Hæld limesaften over salaten og top med hakkede pistacienødder, tørrede tranebær, frisk citronmelisse og havsalt.