Tidligere på ugen serverede jeg tapas for nogle veninder og dertil var der hjemmebagt brød og disse Rugbrødschips, som kan laves på et øjeblik.
Rugbrødschips
en rest rugbrød
olie
havsalt
Skær rugbrødet ud i så tynde skiver som muligt og skær disse skiver i mindre stykker. Læg rugbrødsstykkerne på en bageplade med bagepapir og pensl dem med olie på begge sider og drys med havsalt. Bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca 15 min til de er sprøde som chips. Hold øje undervejs, måske skal de have lidt kortere eller længere tid afhængig af tykkelsen.