Brændte mandler smager så dejligt, og de er meget nemme at lave. Jeg skal bruge disse til en lille værtindegave.
150 mandler
1 dl sukker
2/3 dl vand
Bland alle ingredienserne på en pande, og sæt den over meget stærk varme. Rør i blandingen til den bliver knastør og sukkeret begynder at samle sig knudret om mandlerne. Når sukkeret begynder at smelte let i bunden, hældes mandlerne ud på et stykke bagepapir, hvor de skilles ad og køler af.
Og hvis man kommer en knivspids kakao i får de et lille twist.
God ide! Det må jeg prøve:-)