Vinterferien har været så dejlig. Den har budt på mange hyggelige stunder, bl.a. blev en formiddag brugt i selskab med søde veninder og nybagte gulerodsboller.
Ca. 10 gulerodsboller
200 g knækkede hvedekerner
25 g gær
8 dl vand
1 spsk groft salt
3 dl fintrevne gulerødder
700 g hvedemel
Kog de knækkede hvedekerner ca. 5 min og lad dem køle af. Opløs gæren i vandet og tilsæt salt, revne gulerødder, knækkede hvedekerner og hvedemel. Dejen skal have konsistens som en tyk grød. Dæk skålen med film og stil den i køleskabet natten over eller ca. 12 timer.
Brug to skeer til at sætte dejen på en bageplade med bagepapir således at der bliver ca. 10 boller. Bag bollerne ved 220 grader i 20-25 min. Sæt gerne en skål med vand i bunden af ovnen for ekstra sprødhed.