Arkiver

Sunde pølsehorn

image

Forleden fik jeg lyst til pølsehorn! Det bliver man aldrig rigtigt for gammel til:-) Jeg lavede en sund udgave med groft brød og lækre kyllingepølser fra Løgimose. Jeg puttede en blanding af ketchup og chilesauce i nogle af pølsehornene, og det gav en god smag.

12 pølsehorn:

25 g gær

2 dl lunkent vand

2 spsk. olie

1 tsk. salt

1 æg

1 dl fintrevet gulerod

100 g rugmel

250 g hvedemel

6 kyllingepølser skåret i halve

Evt. ketchup og chilisauce

 

Smuldr gæren og rør den ud i den lunkne vand. Rør olie, salt, æg, gulerod og rugmel i. Tilsæt lidt hvedemel af gangen og ælt dejen godt igennem. Sæt dejen til hævning et lunt sted tildækket i ca. 30 min.

Dej dejen i to kugler. Rul dem ud i to cirkler. Del hver cirkel i 6 trekanter. Læg en halv pølse på hver (og evt. en smule ketchup og chilisauce) og rul trekanterne sammen fra den brede ende mod spidsen. Lad dem efterhæve ca. 10 min, hvorefter de bages ved 200 grader varmluft i 10-15 min.

 

Frikadeller med soltørrede tomater og persille

image Jeg kan ret godt lide noget så enkelt som frikadeller – både de helt klassiske eller som her, hvor de er peppet lidt op. Det er så nemt at lave og kan spises med meget forskelligt tilbehør. Disse blev nydt med en grøn, sprød salat og hjemmebagt brød. Opskrift: 500 g svinefars 1 løg 2 fed presset hvidløg (kan udelades) 1 dl hakkede soltørrede tomater 2 spsk hakket persille 1 dl vand 1 spsk mel 1 æg salt og peber Olie til stegning   Hak løget fint. Bland farsen med samtlige ingredienser og lad den trække i køleskabet i en halv time. Form til frikadeller og steg dem i olie på en pande.

Rødbedebøffer

image

Det er sæson for rodfrugter, og jeg synes, det er sjovt at finde nye måder at bruge dem i madlavningen. Her er et bud på rødbedebøffer til en kødfri dag. De blev serveret lune med sprøde ovnbagte kartoffelfritter og hjemmelavet tzatziki. De er også gode på en tyk skive godt rugbrød.

Ca. 6 rødbedebøffer

3 mellemstore rødbeder (ca. 5 dl revet rødbede)

1 stort løg

2 fed hvidløg

2 æg

1,5 dl havregryn

1/2 tsk cayennepeber

1 tsk salt

friskværnet peber

 

Skæl og riv rødbeder på den grove side af rivejernet. Pil løget og riv det ligeledes. Pres de to hvidløgsfed. Bland rødbeder og løg med æg, havregryn og krydderier. Lad “farsen” trække i køleskabet en times tid. Form den til bøffer som vendes i sesamfrø og steges på panden i olie, ca. 8 min på hver side. Server dem lune.

Rødbedetærte med kylling og spinat

image

Det er for alvor blevet efterår, og hos mig betyder det, at jeg får lyst til at bruge andre råvarer som fx rodfrugter. Jeg elsker alle mulige former for tærter, og de kan varieres i det uendelige, så her har jeg brugt rødbede i kombination med andre klassiske tærteingredienser.

1 rødbedetærte:

Tærtedej:

60 g fuldkornsmel

120 g hvedemel

1/2 tsk groft salt

2 spsk vand

70 g blød smør

 

Fyld:

250 g kyllingebryst i små stykker

2 stort hakket løg

1 stor håndfuld spinat

1 mellemstor rødbede

1 tsk cayennepeber

salt og peber

2 æg

3 dl mælk eller fløde (fløde giver mest smag)

salt og peber

50 g mozzarella

 

Pynt: frisk spinat, krydderurter og ristede hasselnødder

image

 

Bland ingredienserne til dejen med fingrene til det bliver en ensartet masse. Tryk dejen direkte ud i tærteformen.

Steg løg og kylling på panden med salt, peber og cayennepeber. Tilsæt til sidst spinaten og lad den falde sammen. Skræl og riv rødbeden og vrid den grundigt tør for væde i en ren karklud. Pisk æg med mælk/fløde samt salg og peber.

Fordel stegt kylling, løg, spinat og revet rødbede på tærtebunden. Fordel æggeblandingen herover og kom ost på toppen.

Bag tærten ved 175 grader varmluft i ca. 35 min. Top den færdige tærte med frisk spinat, krydderurter og ristede hasselnødder.

 

Sprød pizza med pære, skinke og rosmarin

image

Forleden aften bagte jeg sprøde pizzaer, som blev spist i aftensolen på altanen, og så kom jeg i tanke om, at jeg havde et indlæg liggende, som jeg ikke har fået udgivet. Denne pizza bagte jeg for et stykke tid siden, og kombinationen af sød pære og salt parmaskinke var altså ret god, så jeg tror snart den skal laves igen. Den bedste måde at få en sprød pizza er ved at anvende en bagesten, men ejer man ikke en sådan, kan man sætte bagepladerne i den varme ovn og lade dem blive helt varme.

1 pizza:

Bund:

12 g gær

1,5 dl vand

2,5 dl mel type “00”

0,5 dl rugmel

0.5 tsk. salt

1 tsk. olivenolie

Tomatsauce (nok til flere pizzaer):

1 ds. flåede tomater

1 lille dåse tomatpuré

1 lille løg

2 fed hvidløg

2 tsk. oregano

1 tsk. olivenolie

Fyld:

75 g frisk mozzarella

3-4 skiver parmaskinke

1/2 moden pære, skåret i tynde skiver

frisk rosmarin

 

Start med pizzadejen. Rør gær og vand sammen og tilsæt olie, salt og mel. Ælt dejen og stil den til hævning ca. en halv time. Tænd herefter ovnen på 300 gr. (eller så høj temperatur som muligt) og sæt pizzastenen i ovnen. Mens dejen hæver tilberedes tomatsauce og fyld.

Blend alle ingredienserne til tomatsaucen  i en blender. Opskriften rækker til mere end en pizza, så resten af tomatsaucen kan med fordel fryses, så er der tomatsauce til næste gang, der skal laves pizza.

Rul dejen ud til en tynd pizzabund. Fordel en smule tomatsauce herpå samt små stykker af den friske mozzarella. Fordel herefter skinke, skiver af pære samt frisk rosmarin på pizzaen.

Bag pizzaen ca. 8-10 minutter på den varme pizzasten.

Sund kyllingesalat

image

Denne kyllingesalat er et sommerlet og lækkert indslag. Server den gerne med et godt, groft brød eller ristet rugbrød.

Kyllingesalat til 2 personer:

250 g kogt/stegt kylling, afkølet

1 pære, skåret i grove tern

1/2 fintsnittet rødløg

2 spsk. rosiner og gojibær

1 spsk. ristede, hakkede mandler

1/2 lime, saften heraf

5 spsk. skyr

1 nip karry

salt og peber

Evt. friske krydderurter til pynt.

Bland alle ingredienserne og smag til med karry, salt og peber. Pynt evt. salaten med friske krydderurter efter smag og behag.

 

Kåldogs med coleslaw

image

Forleden serverede jeg hotdogs for søde gæster med hjemmebagte pølsebrød og det hele. I dag synes jeg så, det skulle være en lidt sundere variant – KÅLdogs. Jeg har valgt lækre kyllingepølser med citron og persille fra Løgimose, som en veninde har anbefalet mig, og de er virkelig gode. Hvis man trods alt foretrækker pølsebrød i stedet, kan nedenstående fyld jo sagtens fyldes i nogle gode og eventuelt grove pølsebrød i stedet.

4 kåldogs

4 pølser af god kvalitet

4 store blade af spidskål (som “brød” eller wraps)

Syltede rødløg (se opskrift her)

Syltede agurker (se opskrift her)

Coleslaw:

4 revne gulerødder

1 dl snittet spidskål

1,5 dl skyr eller creme fraiche

1 tsk. sennep

1 tsk. citronsaft

1 tsk. sukker

salt og peber

Bland gulerødder og snittet spidskål med de øvrige ingredienser til coleslawen . Steg pølserne gyldne og sprøde på panden. Fyld de hele spidskålsblade med coleslaw, kylingepølser, syltede rødløg og syltede agurker.

Æggepandekage med laks og basilikum

image

Her er en opskrift på en nem lille frokost. Pankekagerullerne kan også skæres ud i små stykker og serveres som forret eller en lille snack før en middag. Hvis man går op i det, kan det også være værd at bemærke at retten er fattig på kulhydrater.

Frokost til 2 personer (eller mættende aftensmad til en):

Æggepandekage:

2 æg

1/2 dl vand

1/2 tsk. tørret, stødt chili

salt og peber

 

Derudover:

2 tsk. grøn pesto

150 g røget laks

Friske basilikumblade

 

Rør æg, vand og krydderier sammen og hæld massen på en varm pande med slip-let belægning, evt. smurt med lidt olie (jeg bruger en pandekagepande, som er perfekt i størrelsen). Steg ved middel varme. Når massen er fast på toppen kan æggepandekagen vendes ved hjælp af en tallerken og steges lidt på den modsatte side. Herefter smøres pandekagen med pesto og laksen fordeles over hele overfladen sammen med lidt basilikum. Rul pandekagen sammen og skær den over på midten.

Server en 1/2 æggepandekage pr. person sammen med en god salat.

Tip: En æggepandekage smager også godt med parmaskinke, frisk mozzarella, pesto, basilikum og friske tomater.

 

Sund wrap

image

Jeg har fået en lækker opskrift på en god wrap af min kollega, som er på Dukan-kuren. Jeg er ikke på kur, men jeg lader mig gerne inspirere til sunde måltider. Jeg har tilføjet revet gulerod, bagepulver og sesamfrø til opskriften, og hvorvidt det er “Dukan”, ved jeg ikke:-) Den lækre wrap blev fyldt med guacamole, salat og oksefars stegt med masser af krydderier.

1 wrap:

1 spsk. hvedeklid

2 spsk. havreklid

1 spsk. skyr

1 spsk. fintrevet gulerod

1 æg

1/2 tsk. bagepulver

salt

sesamfrø

Tænd ovnen på 200 gr. varmluft. Bland alle ingredienserne på nær sesamfrø. Smør dejen ud i en firkant (ca. 20*25 cm) i et tyndt lag på en bageplade med bagepapir. Drys med sesamfrø. Bag den i ovnen i ca. 15 min, evt. lidt længere. Den skal være blød så den kan rulles og let sprød på overfladen.

Fyld den nybagte wrap efter smag og behag.

image

Tip: Engang købte jeg altid et lille brev med tex mex krydderi, når jeg skulle krydre oksekød til en wrap eller tacoskaller. Men det gør jeg ikke længere, for det er så nemt at krydre kødet selv, og så ved jeg præcis, hvad der er i. Mens kødet steger på panden, krydrer jeg det med knust chili, stødt allehånde, spidskommen, cayennepeber, kanel, havsalt og peber. Når kødet er gennemstegt tilføjer jeg lidt tomatpure og citronsaft. Jeg smager til undervejs, så det bliver præcis så stærkt og krydret, som jeg ønsker, for det er jo smag og behag.

 

Laks med blå birkes og spidskålstzatziki

image

Jeg prøver at huske at spise fisk ofte, selvom det ikke altid går lige godt:-) Men for nylig fik jeg lavet denne ret, og den skal helt sikkert laves igen. Laks og sprød tzatziki er en dejlig kombination.

2 personer:

Laks:

2 laksefileter

1 spsk blå birkes

lidt citronsaft

salt og peber

Læg laksefileterne i et ildfastfad. Dryp med lidt citronsaft og krydr med salt og peber. Drys birkes over laksen og bag den ved 180 grader i 15-18 min.

Spidskålstzatziki:

1/2 spidskål

2-3 dl græsk yoghurt

2 fed hvidløg

1 spsk. citronsaft

salt og peber

Evt. lidt dild eller purløg

Snit spidskål fint og bland med de øvrige ingredienser. Lad gerne tzatzikien trække lidt på køl inden servering. Pynt evt. med dild eller purløg.