Lækkert sprødt drys på yoghurten om morgenen er så lækkert. Rugbrødsdrys med farin vækker for mig søde barndomsminder. Til denne opskrift har jeg også tilsat chiafrø.
Rugbrødsdrys:
300 g rugbrød
3 spsk brun farin
3 spsk chiafrø
Riv rugbrødet på et rivejern og bland det med farin. Fordel det på en bageplade med bagepapir og bag drysset ved 175 grader varmluft i 15-18 min. Drysset bliver mere sprødt, når det er afkølet, så pas på det ikke får for meget tid i ovnen. Når drysset er bagt tilsættes chiafrø.

Jeg elsker, når der er god tid til morgenmad. Så bager jeg gerne boller, laver vafler eller pandekager. En lækker morgenmad kan sagtens være sund. I dag har jeg nydt disse bananpandekager med hindbær.







